Min Side

Nyheder

22-10-2019 - Plantedag ved klimasøerne i Tommerup

Tommeruppernes Lokalråd inviterer søndag 27. oktober til fælles plantedag. Hele 163 træer og buske skal her i jorden omkring de nye klimasøerne, som Assens Forsyning A/S i samarbejde med Assens Kommune har etableret

 

163 planter skal søndag 27. oktober i jorden, når Tommeruppernes Lokalråd inviterer til fælles plantedag. Planterne skal fremover give læ og pynte rundt om de ny klimasøer mellem Kirkebjerg og Bystævnevej i Tommerup By. Foto: Assens Forsyning A/S.
 
Siden 2017 er der i Tommerup arbejdet med et større klimatilpasningsprojekt, som har til formål at renovere byens kloakker og tilpasse sig fremtidens regnvejr.
 
Midt i byen er der etableret flere regnvandsbassiner, som skal rense og håndtere fremtidens stigende mængder nedbør. Samtidig er centrale vandløb gennem byen lagt frie og i tilknytning hertil, er der med frivillige kræfters hjælp, og med tilskud fra private fonde, etableret rekreative arealer, som skal skabe nye muligheder for samvær, aktiviteter og oplevelser.
 
Nu er tiden kommet til, at der også skal plantes træer og buske i området. Tommeruppernes Lokalråd inviterer derfor til fælles plantedag, søndag 27. oktober klokken 9-14, hvor der bliver budt på mad og drikke, og hvor hele 163 planter skal i jorden. Der er mange forskellige slags planter – både træer, der skal stå langs stien, og frugttræer, som alle med tiden vil kunne nyde frugterne af. Der bliver også plads til frugtbuske.
 
Tilmelding og flere oplysninger på https://tommerupperne.dk/faelles-plantedag-paa-kirkebjerg/