
Nyheder
09-06-2020 - Ny genbrugsplads i Haarby
Den ”gamle” genbrugsplads har sidste åbningsdag lørdag 13. juni.
I byggeperioden henviser vi til genbrugspladserne i Glamsbjerg og Assens.
Pladsen i Glamsbjerg har i byggeperioden samme åbningstider som pladserne i Haarby, Assens og Vissenbjerg. Husk, at pladsen i Glamsbjerg har døgnåben zone, hvor du kan aflevere haveaffald samt det emballageaffald, som du også må komme i genbrugsbeholderen.
I byggeperioden vil genbrugspladsen i Glamsbjerg blive opgraderet til at modtage erhvervsaffald og farligt affald, dog kan vi ikke finde en forsvarlig placering af asbestcontaineren, så derfor henvises asbestaffald til genbrugspladsen i Assens.
Vi forventer den nye genbrugsplads i Haarby åbner først i det nye år.
Vi glæder os meget til at tage den i brug!