Min Side

Projektleder i Affald og Genbrug

Assens Forsyning A/S - Affald og Genbrug søger en projektleder.

 

Vil du være med til at udvikle fremtidens branche?

Assens Forsyning A/S – Affald og Genbrug søger en engageret, selvstændig og ansvarsbevidst Projektleder til at drive vores projekter inden for bl.a. renovering af genbrugspladser, etablering af nedgravede affaldsløsninger i Assens by, og andre større og mindre projekter, som vedrører Affald og Genbrug.

Du vil referere til Drifts- og Affaldschefen, og få en central rolle i at drive vores projekter i selskabet, og derved en stor indflydelse på den færdige løsning. Jobbet indebærer en stor berøringsflade i organisationen, men også et tæt samarbejde med myndigheder og rådgivere.

Projektlederen vil overtage igangværende projekter, men vil på sigt være ansvarlig for alle led i projektarbejdet.

Assens Affald og Genbrug A/S er en del af Assens Forsynings A/S og beskæftiger i dag 20 faste og engagerede medarbejdere i drift og administration, samt div. afløsere/vikarer, og varetager affaldshåndteringen i Assens Kommune.


Opgaven:

Med de stadigt stigende miljøkrav, og de forventninger der stilles til et Affaldsselskab med hensyn til udvikling og samarbejde med myndighederne, vil hovedopgaverne være:

  • Renovering af genbrugspladser
  • Etablering af genbrugspladser som barmarksprojekter
  • Etablering af nedgravede affalds-/genbrugsløsninger i Assens by
  • Deltage i arbejdet med div. udbud på affaldsområdet
  • Udrednings- og udviklingsarbejder på affaldsområdet
  • Koordineringsopgaver på affaldsområdet
  • Tæt samarbejde med Assens Kommune, Miljø og Natur

 

Det forventes, at du:

  • Har erfaring med projektledelse fra affaldsbranchen
  • Har erfaring med det kommunale område
  • Kan holde flere projekter i gang samtidigt
  • Har gode forhandlings- og samarbejdsevner
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar
  • Har god økonomisk forståelse
  • Har forandringsvilje og drivkraft, men også forståelse for virksomhedskultur
  • Har forståelse for at tænke på tværs i en virksomhed, der er en del af en større organisation

 

Derudover forventes der en ærlig og ligefrem person, som trives med en uformel omgangstone. Du kan lide en alsidig hverdag, og har evne til at udvikle og implementere ideer, samt sikre at projektprocessen er velfungerende.

 

Du tilbydes:

  • Et spændende job i en velfungerende virksomhed
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø
  • Gode kollegaer som lægger vægt på sammenhold og samarbejde
  • En høj grad af frihed og fleksibilitet i løsning af arbejdsopgaverne
  • Gode personaleforhold i øvrigt

 

ØVRIGE FORHOLD

Uddannelse
En faglig baggrund som ingeniør vil være en fordel, men der kan også være andre indgangsvinkler til stillingen. Det vigtigste er at du kan drive projekter fra start til slut.

Sprog
Flydende dansk samt gerne engelsk på samtaleniveau.

IT
Gode færdigheder i MS-Office og gerne kendskab til Navision.

Tiltrædelse

Snarest muligt

Tidsbegrænsning

Stillingen er tidsbegrænset til 24 mdr. men med mulighed for fastansættelse herefter.

 

Ansøgning

Ansøgning, CV samt relevante bilag sendes pr. mail til post@assensforsyning.dk.

 

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Drifts- og Affaldschef, Søren Rasmussen på E-mail: sra@assensforsyning.dk eller telefon 4020 6941.