Min Side

Drop giften i haven


Værn om drikkevandet med en giftfri have
To ud af tre haveejere bekæmper i dag insekter, ukrudt og mos ved at sprøjte i deres have, og hver 10. skaffer sig sprøjtegift fra stalddørssalg hos landmanden.

Grundvandsovervågningen konkluderer, at der er meget høje koncentrationer af sprøjtegift under byerne.
Årsagen er blandt andet, at haveejere ikke er uddannet til at anvende pesticider og derfor overdoserer. Desuden bliver sprøjtemidlerne brugt i indkørsler og havegange, hvor der ikke er planter, der kan sætte gang i nedbrydningen af pesticiderne, før de siver ned i jorden.

1 gram sprøjtegift er nok til at forurene 10 mio. liter drikkevand - det svarer til en gennemsnitsfamilies forbrug i 80 år.
Der lukkes hvert år drikkevandsboringer som følge af forurening.

Se mere på giftfri-have.dk.
 

pdf ikonSe brochuren "Sprøjtefri" her.

pdf ikonSe brochuren "Giftfri have" her.

 


Tips til den nye haveejer

Når du skal anlægge en ny have på den bare jord og vil have en stor mangfoldighed af planter og dyr i haven, må du arbejde med forestillingen om, hvordan den perfekte have ser ud. Det betyder f.eks., at du dropper sprøjtegiften, skurer ned for gødningen og giver plads til andet og mere end en græsplæne, en hæk, et staudebed og et par buske. Og ikke mindst - gør op med trangen til at kontrollere og holde orden. Den mangfoldige have er nemlig rodet - ligesom naturen.

Find 10 tips til den nye haveejer, der vil have høj biodiversitet i haven her.