Min Side

Nyheder

29-06-2018 - Ja - vi er klar!

Onsdag den 27-6-18 vedtog Assens Byråd den nye spildevandsplan. Se hvad det betyder for Assens Forsyning og for dig her...




Efter byrådsmødet onsdag den 27/6-2018 i Assens, hvor den nye spildevandsplan for 2018 – 2027 blev vedtaget, er det en glad og tilfreds bestyrelsesformand for Assens Forsyning Poul Erik Kristiansen, der melder klar til at sætte i gang

”Assens Kommune har sat retningen, med vedtagelse af Spildevandsplanen, så nu ved vi hvad Assens Forsyning skal lave de næste 10 år frem. 

Vi er her til glæde for borgerne, erhvervslivet og i særdeles for vores efterkommere, og er nu klar til at sætte Assens Kommune i superligaen, når vi snakker spildevandshåndtering og et godt miljø” udtaler Poul Erik Kristiansen. 

Den centrale del af den nye spildevandsplan er et nyt højteknologisk renseanlæg i Assens, der skal rense spildevandet i hele kommunen.

Derfor vil der over det kommende års tid forskes i nye teknologier og løsninger til styring og rensning af spildevand på en mere effektiv, bæredygtig og økonomisk måde.

Gummerup Renseanlæg LIVELAB, hvor HEPWAT-projektets imponerende anlæg med støtte fra Miljøministeriet nu står klar, vil danne rammerne for forskningen.

”Gravemaskiner har over en stor del af kommunen allerede været i gang i flere år med udskiftning af gamle kloakrør. 

Et arbejde som vil fortsætte nogen tid endnu, og jeg vil derfor gerne bede om borgernes tålmodighed, således at vi om et par år i Assens Kommune kan stå med et effektivt ledningsnet og et til den tid højteknologisk rensningsanlæg i topklasse” slutter Poul Erik Kristiansen. 

Bestyrelsesformanden vil i øvrigt gerne opfordre borgerne til at følge med på Assens Forsynings Facebookside, hvor der løbende vil være opslag om projekterne, ligesom der her også jævnligt indsættes opslag om alle de ting Assens Forsyning i øvrigt arbejder med.  

Se hvad den nye spildevandsplan betyder for din ejendom her.