Min Side

Nyheder

12-03-2020 - Vigtig information (opdateret 17-03-2020, kl. 10:15)

Administration og alle genbrugspladser lukket for privat fra 16. marts til og med 29. marts.

 
Som følge af coronavirussen holder Assens Forsynings administration på Skovvej 2B i Assens lukket fra 12. marts til og med 29. marts.
 
Fra mandag morgen 16. marts til søndag 29. marts er ALLE genbrugspladser lukket for PRIVATE. Det gælder også de pladser, der har døgnåbne zoner til have- og emballageaffald. Tilmeldte erhvervskunder og håndværkere kan fortsat bruge pladserne i Assens, Haarby og Vissenbjerg – og det inden for de normale åbningstider - DOG IKKE LØRDAGE.

Hvis en erhvervsvirksomhed har behov for at komme af med affald om lørdagen, kan vi kontaktes på telefon 20233525.
 
Der er indtil videre normal afhentning af dagrenovation og genbrugsaffald, og anden kritisk infrastruktur som for eksempel levering af vand samt håndtering og rensning af spildevand, er heller ikke påvirket. Vi besvarer også henvendelser inden for de normale åbningstider på telefon 6344 9000 eller mail post@assensforsyning.dk.
 
Det er vigtigt at understrege, at Assens Forsyning beredskab er uændret samt at vagtpersonale og selskabets evne til at reagere på akutte hændelser, ikke er påvirket af situationen.