Anmeld arbejde med vandforsyning

Skal du grave, skal du først indhente ledningsoplysninger

Hvis du skal grave i nærheden af Assens Forsynings ledninger, skal du bestille oplysninger om ledningsnettet, før du begynder gravearbejdet.  Det gør du på LER (LedningsEjerRegistret). Alle ledningsoplysninger er gratis for private.

Er du i tvivl, skal du kontakte Assens Kommune, hvor du kan få råd og vejledning.

Er der tvivl om anlægsplacering eller andet, så kontakt Assens Forsyning på tlf. 6344 9000 eller e-mail: post@assensforsyning.dk.

Meld arbejde med vandforsyning

Retningslinierne gælder for Assens Forsyning A/S som overordnet forsyner Assens by.

Følgende arbejder skal anmeldes til vandforsyningen før installationsarbejdets påbegyndelse:

  • Ny-tilslutninger
  • Nyetablering eller ændring af jordledning
  • Nedtagning af måler
  • Ændring af målerinstallation
  • Væsentlige installationsændringer

Ved en ny-tilslutning vil etablering af stikledning blive udført af Assens Vandværk op til fire uger efter tilslutningsbidraget er betalt.

Alle arbejder i forbindelse med vandinstallationer skal udføres af autoriseret VVS-installatør og skal udføres efter følgende bestemmelser:
 

  • Alle installationsarbejder skal udføres i henhold til norm for vandinstallationer (DS 439)
  • I forbindelse med sikring af vandinstallationer mod tilbagestrømning henvises til DS/EN 1717, 2. udgave, samt Rørcenteranvisning 015 oktober 2009 fra Teknologisk Institut
  • Ved udførelse af regnvandsanlæg henvises til Rørcenteranvisningen 003.2 udgave 2002 fra Teknologisk Institut
  • Isolering af installationer skal udføres efter DS 452
  • Alle materialer og armaturer skal opfylde de krav fra Eta Danmark vedr. VA Godkendelser
  • Gældende regulativ for Assens Vandværk A/S
  • De bestemmelser Assens Vandværk A/S i øvrigt måtte fastlægge.

Vagttelefoner

Har du udenfor normal åbningstid brug for at kontakte os om akutte problemer vedrørende spildevand eller drikkevand (Assens Vandværk A/S), kan du ringe til vores vagttelefoner.

Bemærk: Assens Vandværk leverer vand til Assens by og omegn. 
Se hvilket vandværk du modtager vand fra her.
 

Assens Spildevand A/S
Tlf. 2034 9598

Assens Vandværk A/S
Tlf. 2486 2020

 

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os