Asbest og byggeaffald
Asbestarbejde bør udføres af professionelle
Asbest er en fællesbetegnelse for et farligt materiale, der består af små fibre af forskellige mineraler, som var meget anvendt i byggematerialer, indtil det blev forbudt i 1986. Materialer, der indeholder asbest kan f.eks. være tagplader, fliseklæb, rørisolering m.v.
Den 1. januar 2025 skærpes reglerne for håndtering af asbest, herunder hvor meget man som privat selv må arbejde med asbest. Arbejde med asbest udgør en stor sundhedsrisiko – også selvom man kun udsættes for asbestfibre kortvarigt.
Vi anbefaler derfor at private allerede nu overlade asbestarbejdet til professionelle håndværkere, der er uddannet i forsvarlig nedtagning og bortskaffelse af asbestholdige materialer.
HUSK ALTID AT ARBEJDE MED ASBEST SKAL ANMELDES TIL KOMMUNEN
SENEST 14 DAGE FØR ARBEJDET GÅR I GANG
Husk altid følgende retningslinjer:
- Påbegynd ikke arbejdet med asbestholdige materialer før du har modtaget godkendelsen fra kommunen
- Du må maksimalt aflevere ca. 20 hele eternittagplader pr. år pr. husstand
- Tagplader skal bortskaffes i lukket, tæt emballage som støvtætte, dobbelte poser eller lukkede beholdere, som er mærket med oplysninger om indholdet
- Du får besked fra kommunen omkring hvordan du skal aflevere pladerne herunder krav til emballering
- Asbest eller eternitten kan kun afleveres på genbrugspladserne i Assens, Vissenbjerg og Haarby
Vigtigt omkring større mængder af asbestaffald
Har du mere end 20 plader hele eternittagplader henviser vi til Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100, 5270 Odense N. Deponiets regler for emballering skal følges.
Bygge- og anlægsaffald
Husk at anmelde senest 14 dage før
Du skal anmelde bygge- og anlægsaffald til Kommunen, hvis du skal renovere eller nedrive og:
- Ender med mere end 1 ton affald
- Udskifter materialer fra perioden 1950-1977, hvor termoruder, fugemasse og maling kan indeholde PCB
- Har asbestholdigematerialer, f.eks. tagplader, fliseklæb, rørisolering m.fl.
Asbestholdigt affald skal ALTID anmeldes - uanset mængde.
Anmeldelsen skal ske senest 14 dage før du går i gang med arbejdet.
Kvitteringen på anmeldelsen skal medbringes på genbrugspladsen.
Du skal bruge MitID til at foretage anmeldelsen.
Ansøgning og anmeldelse sker her.
Du kan få hjælp og vejledning ved Assens Kommune Miljø og Natur tlf. 6474 7511
Sådan er reglerne fra Miljøstyrelsen Generel anmeldepligt for bygge- og anlægsaffald
Byggeaffald, asbest og PCB - Private
Byggeaffald, asbest og PCB - Virksomheder
Sikkerheds- og sundhedsregler
for håndtering af asbest fra Arbejdstilsynet
Sorteringsguide
Er du i tvivl om hvordan du sorterer dit affald?
I sorteringsguiden kan du søge oplysninger om flere affaldstyper.