Fik testet hele ingeniørfagligheden hos Assens Forsyning

De mindre praktiksteder kan også noget. I denne uge siger vi farvel til vores praktikant Kirsten Trans Hedegaard. Her afslutter hun 6 måneders spændende praktik i vores Projektafdeling, der har fokus på bæredygtig håndtering af spildevand.

 – Jeg brænder for regn- og spildevandshåndtering og har fra dag ét i praktikken følt at jeg var ”kommet hjem igen”. Samtidigt har praktikken givet mig stor opgavediversitet og vigtig læring om systemer og praktiske værktøjer i et forsyningsselskabs. Endelig har jeg fået mulighed for at samarbejde med større opgaver i et team samt sidde selvstændigt med mindre, afgrænsede opgaver, siger Kirsten.

Tak til Kirsten Trans Hedegaard for en utrolig indsat og inspirerende kollegaskab. Pøj, pøj med din barsel og vi håber at se dig igen, når du går i gang med dit afgangsprojekt i 2025.