Dagrenovation ved sommerhuse
Gældende til og med 21. maj 2023:
Sommerhuse er automatisk tilmeldt ordningen "sommerhustømning" på dagrenovationsbeholderen.
Det vil sige at dagrenovationsbeholderen bliver tømt hver 4. uge i oktober, november, december, januar, februar og marts, og hver 2. uge i april, maj, juni, juli, august og september.
Gælder hele uger, d.v.s. at der er 14-dages tømning fra mandag 3. april til og med fredag 29. september 2023.
Hvis man benytter sit sommerhus rigtig meget, eller lejer det ud, kan man naturligvis tilmelde sig helårstømning, d.v.s. beholderen tømmes hver 2. uge
Ændring fra sommerhus til helårs eller omvendt er "permanent", d.v.s. det er ikke muligt, at ændre så man for eksempel har den ene ordning om sommeren og den anden om vinteren.
Genbrugsbeholder ved sommerhuse
Sommerhusområderne vil ikke have samme behov som helårsboligerne, da benyttelsen af sommerhusene er varierende alt efter årstiden.
Sommerhuse får ikke automatisk en genbrugsbeholder, man kan vælge mellem en genbrugsbeholder eller fællesløsning.
Ved sommerhuse tømmes genbrugsbeholderen kun hver 3. uge i april til og med august.
Såfremt der ønskes helårstømning skal der tilmeldes normal helårstømning d.v.s. at beholderen tømmes hver 3. uge hele året.
De enkelte sommerhuses behov for genbrugsbeholderen kan være meget varierende.
Det er derfor besluttet, at der ved de enkelte sommerhusforeninger opstilles fælles beholdere, således at pap, papir, glas, dåser og plastik kan anbringes i disse.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Assens Forsyning A/S på tlf. 6344 9000 eller post@assensforsyning.dk.
Hvornår bliver beholderne tømt?
Se tømningsdatoer for de forskellige beholdere, tilmeld SMS-service eller hent din egen tømningskalender.