Det er derfor besluttet, at afhentning af genbrugseffekter på kommunens genbrugspladser skal være forbeholdt almennyttige organisationer.
Private borgere, der ønsker at bidrage til direkte genbrug, kan aflevere genstande i god og brugbar stand til personalet på genbrugspladserne eller direkte til de almennyttige organisationer.
Hvad kan jeg aflevere?
Din tommelfingerregel for god og brugbar stand kan du besvare med spørgsmålet: ”Ville jeg selv tage denne genstand med hjem”, hvis ja så vil den typisk også være ok til direkte genbrug.
Hvad sker der med de ting jeg afleverer til direkte genbrug?
De indleverede ting til direkte genbrug afhentes af de almennyttige foreninger, der har indgået aftale med Assens Forsyning A/S.