Fremtidssikring af Baagøs vandforsyning

Et eftersyn af Assens-Baagø vandledningen, hvoraf størstedelen ligger på havbunden, har vist at mange af de ballaster, der skal holde vandledningen på plads overfor påvirkning af strøm og bølger er nedslidte. Samtidigt har højvande og erosion blotlagt dele af vandledningen på stranden på fynssiden.


Vores entreprenør vil grave ledningen dybere ned i sandet og udskifte beskadigede ballaster samt øge ballasteringen på de mest udsatte strækninger på havbunden.

Herved sikres vandledningens stabilitet og dens levetid forlænges, så de gode borgere på Baagø fortsat har en stabil vandforsyning fra fastlandet via Assens Vandværk.

Arbejdet udføres i sagens natur også i samarbejde med professionelle erhvervsdykkere og forventes afsluttet i maj måned 2025.