Politisk interesse for bæredygtigt spildevandshåndtering

SF’s Grønne Gruppe med lokalpolitikere fra hele landet og folketingsmedlem Marianne Bigum slog sidste lørdag vejen forbi Assens for at høre mere om arbejdet med spildevandsstrategi, klima og grøn omstilling i Assens Forsyning A/S.

Det blev til et par spændende timer, hvor politikerne kom helt ind i maskinrummet på et af Danmarks mest moderne, kombinerede rense- og biogasanlæg. Her hørte de bl.a. hvordan vi er lykkedes med at nedbringe vores udledninger af fosfor til en 1/10-del, og kvælstof til en 1/3-del af de tilladte udledninger for de gamle renseanlæg. De fik også indsigt i potentialet i produktion af grøn biogas baseret på spildevandsslam, hvor anlægget p.t. leverer en selvforsyningsgrad på flotte 65% af vores energiehov. Dagens rundvisere, Niels og Henrik beklager, at tiden løb fra dem. Men det var svært at ikke at blive fagligt begejstret med så engagerede og nysgerrige gæster😉
 
Tusind tak for besøget.