Trafikomlægning Aarup

Mandag den 12. august 2024 begynder Assens Forsyning gravearbejdet ved Møllegårdsvej og Vestergade, Aarup, der frem til medio november 2024 vil være helt afspærret for gennemgående trafik. Der er i perioden etableret omkørsel via Nedermarken, Ørsbjergvej, Uglebjergvej, Drosselvej og Lærkevej. Det betyder at trafikanter, der skal til ind til Aarup via Åløkkevej, skal benytte omkørslen.

Beboerkørsel på den spærrede del af Vestergade og Møllegårdsvej vil i perioden kunne lade sig gøre i begrænset omfang. Det vil samtidig i begrænset omfang være muligt for beboere at parkere i egen indkørsel efter aftale med entreprenøren.