Dagens formål er at gøre at gøre opmærksom på at 3,5 milliarder mennesker stadig lever uden adgang til sanitære toiletfaciliteter og at næsten 419 millioner mennesker hver dag må besørge under åben himmel.
De manglende toiletter truer menneskers sundhed og forurener vores stadigt mere knappe drikkevandsressourcer globalt. Faktisk lever 2,2 milliarder mennesker stadig uden adgang til rent og sikkert drikkevand (WHO/UNICEF, 2023).
I Danmark har vi heldigvis adgang til toiletter og sikkert drikkevand, men vi er ikke altid lige gode til at tænke over hvad vi putter i toilettet. På illustrationen kan du se hvad vi har fundet på renseanlægget gennem tiderne… ALT andet end pis, lort og papir udfordrer effektiviteten af renseanlægget. Hjælp klodens knappe vandressourcer, dit lokale renseanlæg og i sidste ende dig selv ved at tænke over hvad du putter i toilettet inden du trækker ud.
Lær mere om Mål 6: Rent vand og sanitet | Verdensmålene.dk